William Shakespeare

William Shakespeare, 1564-1616, engelsk dramatiker og skuespiller, født i Stratford-on-Avon og søn af en velhavende købmand. Vor biografiske viden om S er meget begrænset, bortset fra hans dåb, ægteskab, testamente og hans værker, hvis oprindelse undertiden er betvivlet og tilskrevet andre forfattere, bl.a. Francis Bacon. Ofte er en manglende universitetsuddannelse benyttet som argument derfor og har, sammen med det fraværende kildemateriale, forårsaget mange teorier og skabt et utal af myter om Ss person og professionelle virke. S kom til London i 1586 og blev medlem af teaterkompagniet Strange’s Men, som fra 1594 hed Lord Chamberlain’s Men, og hvori han blev medaktionær og efterhånden skabte sig en stor formue. Efter Elizabeth Is død 1603 og under James I fik truppen titel af King’s Men. S blev kollega til skuespilleren Richard Burbage, der kom til at udføre hovedrollerne i de fleste af hans skuespil, mens han selv havde mindre roller i egne værker, som fx Hamlets fars ånd og Adam i As You Like It. S skrev sin dramatik til de teatre, som kompagniet var tilknyttet eller ejede, i begyndelsen The Theatre (ca.1594-96), Swan (ca.1596), Curtain (ca.1597-99), men størstedelen til det første Globe, som blev bygget 1599 og nedbrændte i 1613. I 1608 fik kompagniet tillige et indendørsteater, Blackfriars Theatre, hvilket skabte en scenisk fornyelse af mere spektakulær art. Adskillige af kompagniets forestillinger blev desuden præsenteret for hoffet. Af Ss omkring 39 skuespil – hvoraf enkelte blev skrevet på opfordring af dronning Elizabeth, fx The Merry Wives of Windsor og Twelfth Night – blev 16 trykt i hans levetid i piratkopier, de såkaldte kvartudgaver (Q1.).

36 af skuespillene udkom efter hans død i den første samlede udgave i 1623, First Folio, udvalgt og gennemset af hans venner og kolleger i kompagniet, John Heminge og Henry Condell. Denne første folioudgaves skuespiltekster er anbragt i 3 grupper: Comedies, Histories, Tragedies (komedier, krønikespil og tragedier) med tilføjelsen Published according to the True Originall Copies – af senere forskere yderligere opdelt i bl.a. Roman Plays, Problem Plays og Tragi-Comedies – og indeholder desuden et kobberstik af digteren, en liste over truppens ledende skuespillere og flere litterære bidrag, bl.a. Ben Jonsons hyldestdigt. Værkets seriøsitet understreges af den omhyggelige trykning, redigeringen og tekstudvalget, der markerer, at S kun var medforfatter til de udeladte skuespil, der sandsynligvis var forfattet af andre af hans betydelige, samtidige kolleger som fx Christopher Marlowe, Thomas Kyd, John Webster, Francis Beaumont og John Fletcher, bl.a. The Two Noble Kinsmen, Pericles, The History of Thomas Cromwell og Sir John Oldcastle. Folioudgaven blev trykt i ca. 1.000 eksemplarer, hvoraf ca. 200 er kendte i dag, men kun 14 eksemplarer er i perfekt stand. Foruden de dramatiske værker, først og fremmest de hyppigst opførte som Hamlet, King Lear, Romeo and Juliet, Macbeth, Richard III, Othello, As You Like It, Twelfth Night, The Winter’s Tale og The Tempest, var S også kendt for sine sonetter (1592-98) og digte (1593-94). Allerede i samtidens England var S en populær og skattet dramatiker, der med stor fantasi sendte sit publikum på sceniske rejser til bl.a. Englands fortid med King Lear og Richard III, til Skotland med Macbeth, Grækenland med Timon of Athens og A Midsummer Night’s Dream og Rom med Julius Caesar, Coriolanus og Titus Andronicus, til Egypten med Antony and Cleopatra og Troja med Troilus and Cressida, til fantasilandet Illyrien med Twelfth Night og Ardennerskoven med As You Like It, til slagmarkerne i Frankrig med Henry V, ud på havet i stormvejr med The Tempest, til Danmarks mørke Helsingør med Hamlet, til Wien med Measure for Measure, til Böhmen med The Winter’s Tale og tilbage til England med Henry VIII. Det var imidlertid først og fremmest et romantisk og lidenskabeligt Italien, som S var inspireret af ved læsning af datidens engelske og oversatte litteratur, der fik ham til at skabe sin Romeo and Juliet, The Taming of the Shrew, The Merchant of Venice og Othello. I restaurationtiden efter 1660 og med periodens ændrede æstetiske og teatrale smag blev Ss skuespil ofte omarbejdede som fx Antony and Cleopatra (John Drydens All for Love 1677) eller forsynet med musik og mellemspil som i Henry Purcells operaer The Fairy Queen 1689 efter A Midsummer Night’s Dream og The Tempest ca. 1695. Kun ganske få skuespil som Hamlet, Othello og Julius Caesar blev, dog med forkortelser, opført i deres oprindelige udgave. Først i 1800-tallet vendte teatrene gradvist tilbage til originalteksterne, hvilket medførte en begyndende Shakespearetradition og spillestil, fornyet i 1960'erne af bl.a. instruktørerne John Barton, Peter Hall og Peter Brook og litteraturhistorikeren Jan Kott. Ss europæiske indflydelse var først mærkbar i slutningen af 1700-tallet gennem germansk interesse for hans dramatik, hvilket også påvirkede dansk litteratur, bl.a. Johannes Ewald og Oehlenschläger. Den første Hamlet i Danmark kunne opleves i marts 1792 på Odense Teater, ganske vist på tysk. Først i 1813 evnede Det Kongelige Teater at sætte Hamlet på plakaten med Peter Foersom, der også havde fordansket dette og andre af Ss dramaer. Blandt senere Shakespeareoversættere kan nævnes Edvard Lembcke, Valdemar Østerberg, Niels Møller, Knud Sønderby, Kjeld Abell, Finn Methling, Ole Sarvig, Johannes Sløk og Niels Brunse. Kronborg Slot har utallige gange lagt kulisser til Hamlet-opførelser, første gang i 200-året for Ss død i 1816, anden gang i 1916 og fra 1937 har der jævnligt været såvel danske som internationale kompagnier på gæsteoptræden. Ss verdensberømmelse skyldes både hans enestående evne til at skabe dramatisk variation, hans vekslen mellem komik, alvor og poesi, hans rytmesans og musikalitet, hans overflødighedshorn af sproglige nuancer, der afspejler den elizabethanske periodes frodige og farverige sprog, hans evne til at tolke livets aldre, stemninger og almene politiske konflikter, og ikke mindst hans intense og kontrastrige persontegning, der er enestående materiale for skuespillere til alle tider.

I begyndelsen af 1700-tallet begyndte forskellige skribenter, uafhængigt af hinanden, at interessere sig for Ss baggrund og samtid, og i løbet af århundredet tegnede der sig en spirende og med 1800-årene en seriøs forskning, der hastigt skulle udvikle sig og næsten få karakter af en industri inden for alle områder af det shakespeareske univers. I 1951 blev der grundlagt et internationalt forskningscenter i Stratford – The Shakespeare Institute. Se også Blankvers; Commedia dell’arte; Elizabethansk teater; Karakterskuespiller; Kathakali; Titus Maccius Plautus; Spil i spillet; Swan Theatre I.

Bibliografi: Albrectsen, S Shakespeareopførelser i Danmark 1792-1987 1988; Blatt, T B William Shakespeare, Digteren og hans værk 1974; Brandes, G William Shakespeare 1912; Chambers, E K William Shakespeare. A study of facts and problems 2 bd. 1930/1989; Heltberg, B Resten er tavshed 1999; Kott, J Shakespeare vor samtidige 1966; McLeish, K & Unwin, S Guide til Shakespeares skuespil 2001; Quennell, P Shakespeare the poet and his background 1969; Sjögren, G Var Othello neger? och andra Shakespeareproblem 1958.