Hans Wilhelm Lange, 1815-73, dansk skuespiller, instruktør og teaterleder. Debut 1832 i Vordingborg ved P.J. Titchens selskab. Gennembrud hos J.P. Müller, hvor han 1835-38 skabte en række ynglinge og helte i lystspillet, og en popularitet der gav ham tilnavnet ‘Smukke-Lange’. Efter et par roller på Det Kongelige Teater i 1839, vendte han tilbage til provinsen, hvor lønnen var højere. Først hos Titchen 1839-41, siden 1841-45 hos Müller, der med hovedsæson i Odense spillede et stort og lødigt repertoire, og gav L gode muligheder for administrativ og scenisk erfaring. Her lærte han sandsynligvis kronprins Frederik (VII) at kende, og i 1844 fik L udvirket sin første af flere teaterbevillinger.

I 1845 grundlagde han en trup, der på få sæsoner udviklede sig til provinsens mest velrenommerede og populære. Ls kunstneriske personale var på omkr. 16 personer, bl.a. hovedkraften Kristian Mantzius. Repertoiret i den første sæson 1845-46 bestod af tidens populære danske dramatikere, Holberg, Johan Ludvig Heiberg, Henrik Hertz og J.C. Hostrup, samt flere 1.opførelser af engelske lystspil og franske vaudeviller. Med målbevidst energi og kongelig støtte gennem et personligt teaterprivilegium for både hovedstaden, forstæderne og provinsen åbnede L for egen regning og risiko Kbh.s første privatteater i Georg Carstensens Casino i Amaliegade 2. juledag 1848. I modsætning til i provinsen var det på Casino kun tilladt at opføre lystspil, folkekomedier og vaudeviller pga. Det Kongelige Teaters monopol på det klassiske repertoire og den nyere dramatik. L måtte så ty til de skrivende kræfter, som Det Kongelige Teater ikke disponerede over, bl.a. Hostrup, Poul Chievitz & Adolph von der Recke, Erik Bøgh, Jacob Davidsen, Carl Borgaard og Christian Molt Wengel og gav også H.C. Andersen den succes, han ikke fik på Det Kongelige Teater.

1855 forlod han imidlertid Casino pga. dårlig økonomi og etablerede sig med Frederik VIIs tilladelse på Hofteatret, hvor han skabte den berømte Hofteatersæson 1855-56. Med nye franske dramatikere som Emile Augier, Théodore Barrière, Eugéne Labiche og Octave Feuillet indførte L og Frd. Høedt med succes reformer, der inspireret af A.L. Montigny brød med frontalspillet og den klassiske placering i halvcirkel foran rampen. Med sæsonens økonomiske og kunstneriske succes i ryggen grundlagde L Folketeatret, der åbnede 1857 med et folkeligt repertoire. En konkurs i 1866 blev afværget af nære forbindelser, bl.a. grevinde Danner, men de mange økonomiske svingninger tærede på den aktive og initiativrige teatermand, der kæmpede hårdt for at skabe et folkeligt modstykke til Det Kongelige Teater.

Ls betydning kan ikke overvurderes i hans forsøg på at skaffe Kbh. alternativer inden for privatteatrets rammer og medvirke til nye samfundsgruppers opdragelse og dannelse. Ved hans død var dansk teater blevet forandret for både skuespillere, dramatikere og publikum.

Bibliografi: Heiner, J En brise i dansk teater. Hofteatersæsonen 1855-56 1978; Neiiendam, R A/S Københavns Hippodrom. Folketeatret 1845-1945 1945; Sandfeld, G Komedianter og skuespillere 1971.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig