Casino

Casino, 1848-1937. Det første privatteater inden for Kbh.s volde. Tivolis grundlægger, Georg Carstensen, havde i 1845 bygget vintertivoliet C i Amaliegade nr. 10. Det gik imidlertid hurtigt konkurs, men aktieselskabet bag det lod koncertsalen ombygge til teatersal og opnåede overraskende den første tilladelse til at spille teater i Kbh. uden for Det Kongelige Teater. 1848 blev C således oprettet som byens første sekondteater. Hermed blev Det Kongelige Teaters monopol på skuespilopførelser brudt, bl.a. som en konsekvens af teatrets reaktionære repertoirepolitik, befolkningstilvæksten og den generelle politiske bevidstgørelse i borgerskabet. Under den første direktør, H.W. Lange 1848-55, fik teatret et eget repertoire, især fordi han mod gængs praksis uden for Det Kongelige Teater betalte sine dramatikere, bl.a. H.C. Andersen, hvis Meer end Perler og Guld 1849 blev en af teatrets store succeser. Skuespillerne hentede han fra broteatrene, bl.a. hos familien Price. Aktieselskabet bag C var dog inkompetent og stødte gang på gang kvalificerede direktører fra sig, bl.a. H.W. Lange, der grundlagde Folketeatret 1857 og M.W. Brun, 1860-62, der grundlagde Dagmarteatret 1883.

Med Erik Bøgh som direktør 1855-60 blev repertoiret præget af eventyrlige historier med sang og musik i pragtfuldt udstyr, bl.a. hans egne Kalifen paa Eventyr 1857 og Jorden rundt i 80 dage 1876 efter Jules Vernes roman, som tilsammen blev spillet over 700 gange. Med Theodor Andersen fik teatret 1870-84 fornyet og forøget sit repertoire med moderne fransk dramatik, store udstyrsstykker og operetter. Herefter fulgte en periode med mange kortvarige direktioner og talrige økonomiske sammenbrud; et højdepunkt var dog uropførelsen af Strindbergs Faderen 1887. Skuespilleren Fritz Petersen stod i sin direktionstid 1906-10 for en række pragtopsætninger af operetter, fx skandinavienspremieren på Franz Lehárs Den glade enke 1906, iscenesat af Herman Bang. Operetterne blev videreført af Cs operettestjerne, Gerda Christophersen, der s.m. skuespilleren Mai Hennings som ledere af C 1912-14 blev Danmarks første kvindelige privatteaterdirektører.

C opførte en lang række spektakulære gæstespil, fx Det Hertugelige Sachsen-Meiningenske Hofteater 1889, Max Reinhardt og Deutsches Theater 1920 med bl.a. flere Strindberg-værker, Spøgelsessonaten og Dødsdansen og i den lille sal Jiddischer Jugnt-Teater 1933/34. Der var flere grunde til, at C måtte lukke 1937; bygningen var i elendig stand og blev revet ned i 1955, men det vigtigste var, at filmen havde overhalet teatrets repertoire.

Bibliografi: Jørgensen, L & Bøgh, O Højdepunkter i repertoiret på Casino 1848-1937 1991; Neiiendam, R Casino 1948; Nyrop, A ‘Da min Fader Kammerraad Lange aabnede Casino’ i Zinck, O Skuespillerforeningens Julebog 1893; Rask, E Retten til Holberg. Striden om tilladelse til at opføre Jeppe på Bjerget på Casino 1984.