Georg Carstensen, 1812-57, dansk officer, bladudg. og Tivolis grundlægger. Fra 1839 udgav han ugentlige salonblade og arrangerede store fester for abonnenterne. Det gav ham idéen til en københavnsk forlystelsespark, og i 1843 kunne han slå dørene op til Tivoli. I 1847 åbnede han Casino, et vintertivoli med koncertsal, beliggende i Amaliegade. Det gik fallit i 1848, men genåbnede som teater samme år. Efter udlandsophold vendte han tilbage til Kbh. for at anlægge forlystelsesparken Alhambra, men døde inden haven åbnede i 1857.

Bibliografi: Kristensen, S Georg Carstensen – Tivolis stifter 2003.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig