Robert Wilson

Robert Wilson, f. 1941, amerikansk instruktør, scenograf og billedkunstner. Efter studier i arkitektur og billedkunst begyndte W som del af 1960'ernes avantgarde i New York at skabe sit banebrydende performance-teater, som siden fik international udbredelse og markerede W som en af det 20. årh.s teaterfornyere. Som instruktør står han også for koncept, scenografi og lys, og hans formstærke, visuelle forestillinger er kendetegnet ved en minimalistisk surrealisme med stiliserede figurer og stramt koreograferede scener. Frem til omkring 1980 havde Ws teater, som han kaldte for silent operas, form af langsomt fremadskridende, fabulerende billedsuiter i det store format med dansere og amatører som medvirkende. Da den 12 timer lange og 140 mand stærke The Life and Times of Joseph Stalin havde premiere på Det Ny Teater i Kbh. 1973, fik den størstedelen af publikum til at udvandre, men fik skelsættende betydning for bl.a. Kirsten Dehlholm. Deafman Glance 1970 blev Ws internationale gennembrud, og operaen Einstein on the Beach 1976, der blev skabt sammen med komponisten Philip Glass, står som et nøgleværk. Efter det stort anlagte epos the CIVIL warS 1982-84, der blev skabt i fem forskellige lande, men aldrig fik nogen samlet opførelse, henlagde W i udstrakt grad sit arbejde til Europa, primært Tyskland. Han tog her fat på den vestlige teaterkanon, i takt med at han også var begyndt at arbejde med professionelle skuespillere og sangere. W har iscenesat en lang række klassikere, lige fra Shakespeares King Lear 1990, Strindbergs Ett drömspel 1998 og Ibsens Peer Gynt 2005 til Mozarts Tryllefløjten 1991 og Wagners Ringen 2005-06. En bred succes fik han og komponisten Tom Waits med kunstmusicalen The Black Rider 1990 (Betty Nansen Teatret 1998) samt Woyzeck skabt til Betty Nansen Teatret 2000. W har samarbejdet med kunstnere som Heiner Müller, Susan Sontag, Jessye Norman og Lou Reed. Hans kunstneriske virke, der siden 1992 har udviklet sig fra hans tværkunstneriske laboratorium, Watermill, på Long Island, er præget af en usædvanlig produktivitet. Sideløbende med de indtil videre godt 100 opsætninger, har W lavet film, udstillinger med forestillingstegninger samt installationer på museer, hvor han iscenesætter deres samlinger, fx Anna didn’t come home that night 2000 på Kunstindustrimuseet i Kbh. Se også Postdramatisk teater; Visuelt teater.

Teaterpriser: Reumert-Prisen (Årets scenograf), Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris.

Bibliografi: Langkilde, N M Teaterlandskaber: nedslag i Robert Wilsons univers 2002; Holmberg, A The theatre of Robert Wilson 1996.