Tryllefarce, af ty. Zauberpossen, dramatisk-musikalsk genre, der opstod på forstadsteatrene i 1800-tallets Wien med Ferdinand Raimund og var en del af den populære Alt-Wiener Volksstück. Stykkernes handling var en blanding af en romantisk fantasiverdens féer, alfer og dæmoner i mødet med den wienske borgers og håndværkers djærve virkelighed. Scener og situationer af stor opfindsomhed, komiske sammenstød mellem burleske figurer, følsomhed og ægte gemytlighed blandet med trylleri og sange på populære melodier skabte en charmerende folkelig kunst i værker som Raimunds Der Diamant des Geisterkönig 1834 (i H.C. Andersens bearbejdelse Meer end Perler og Guld Casino 1849), og Der Verschwender 1834 (En Ødeland Casino 1849 i en bearbejdelse af Kristian Mantzius og J.C. Hostrup). Også efterfølgeren J N Nestroys mere samtidssatiriske tekster satte sit præg på det nyåbnede Casinos repertoire, bl.a. åbningsforestillingen i 1848 Talismanen (Der Talisman 1840) og 1850 den meget yndede Lumpacivagabundus (Der böse Geist Lumpazivagabundus 1833).

Genren inspirerede dramatikere som Th. Overskou, der i Capriciosa eller Familien fra Nyboder Det Kongelige Teater 1836 blandede hverdagen med fantasiverdenen i skikkelse af undinernes dronning, Erik Bøgh, som kaldte sin Nytårsnat 1850 Casino 1849 en T med sange og Hostrup med fx Genboerne Hofteatret 1844 og En Spurv i Tranedans Hofteatret 1846. Genren tiltalte i høj grad H C Andersen, der med sine eventyrkomedier på Casino skabte en række folkekære forestillinger, bl.a. Ole Lukøje 1850, også opført i nyere tid (Det Kongelige Teater 1942, DRtv 1960).

Bibliografi: Rommel, O Die Alt-Wiener Volkskomödie 1952.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig