kunstnerisk teater

Kunstnerisk teater, en betegnelse der oprindelig refererer til Moskva Kunstnerteater (MXAT). Med intimteatrets fremkomst under naturalismen og symbolismen opstod der en række teatre i Europa, der ville fremstille livet ved at sætte kunsten i teatrets centrum, idet de baserede deres profiler på en række etiske og organisatoriske overvejelser med primært fokus på skuespilkunsten og ensemblekunsten. Denne bølge ændrede radikalt de diskussioner, som fulgte i det 20. årh., hvor flere markante teatre i Europa og USA etablerede sig med lignende karakteristika.

I Sverige udspandt der sig i slutningen af 1970'erne en diskussion om KT som en reaktion på det såkaldte smörgåsteater, der bød på lidt af hvert, men sjældent et samlende kunstnerisk projekt. Denne diskussion var resultatet af et foredrag, som Ralf Långbacka holdt på Kammarteatern i Helsinki 1977. Långbacka iscenesatte en række Brechtforestillinger på Göteborg Stadsteater i 1970'erne, og hans ideer om KT blev videre udformet i det såkaldte Göteborg-manifest 1981, underskrevet af Tomas Forser, Peter Oskarson og Ragnar Lyth, der opregner forudsætningerne for KT i en række teser: Det skal være en gruppe eller et kollektiv, som har et fælles udgangspunkt og en fælles målsætning, og som samler sig om en eller flere centrale skikkelser. I opposition til et gammelt, stivnet teater, som det bryder med i ideologi, produktionsformer, stivnede stilidealer og fastlåste positioner, må teatret henvende sig til et nyt publikum eller aktivt forandre sit publikums struktur og selve teateroplevelsen. KT har et klart selektivt repertoire, som bygger på helhedsløsninger, hvor de enkelte dele støtter hinanden. De kunstneriske arbejdsmetoder indebærer en helhedsopfattelse af teatret, der omfatter alt arbejde og alle, der arbejder på teatret, hvilket stiller meget store krav til den enkelte og til kollektivet. Teaterarbejde er således en totaloplevelse, hvor det kunstneriske resultat har første prioritet. Et KT er kun kunstnerisk, så længe det kan forny sig og bevare eller forny sit forhold til den omgivende politiske og sociale virkelighed. Teserne har ikke mindst i Norden givet grobund for diskussionen af KT som begreb.

Bibliografi: Långbacka, R Brecht og det realistiske teater. De første 100 år 1998.