Peter Oskarson, f. 1951, svensk instruktør og teaterleder. Han var initiativtager til oprettelsen 1973 af den betydningsfulde gruppe Skånska Teatern i Malmø og var knyttet dertil indtil 1982. 1981 var han en af forfatterne til Göteborgmanifestet om et kunstnerisk og socialt engageret teater. O var chef for Folkteatern i Gävleborg 1983-87 og 1987-90 instruktør med bl.a. opsætninger af Tjekhovs Tre systrar 1983 og Shakespeares Hamlet 1989. Hans iscenesættelse af Carl Jonas Love Almquists Drottningens juvelsmycke på Dramaten 1987 var af stor klarhed og styrke. O har instrueret en række forestillinger på Stockholmsoperaen. Han var leder af Orionteatern i Stockholm 1993-97 og derefter igen indtil 2006 af Folkteatern i Gävleborg.