Folkteatern i Gävleborg

Folkteatern i Gävleborg, Regionsteater i Gävleborg Len i Sverige siden 1983. FIG udspringer af en national kulturpolitisk beslutning fra 1974 om etablering af regionsteatre. Instruktøren Peter Oskarson var første chef frem til 1987 og igen 1997-2006. FIG fik til huse i en nedlagt og ombygget sømandskirke i Gävle, men flyttede allerede i 1984 til egne, nyopførte produktionslokaler ifbm. Gävle Teater. Repertoiret har gennem alle årene været en blanding af klassikere, bl.a. Tjekhov, Shakespeare, Molière og Brecht, og nyskrevne, ofte lokalt forankrede stykker, samt børneteater, lige som stationære opførelser er kombineret med udstrakt turnévirksomhed i lenet og samarbejde med lokale amatørteatre.

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig