Interaktivt teater, eller medspilsteater (ty. Mitspieltheater, eng. Interactive Theatre) teaterformer hvor skuespillere og tilskuere eller til-skue-spillere (Augusto Boal: spect-actors) samarbejder direkte i skabelsen af dele af en forestilling, mens den finder sted. Spillere og tilskuere bliver medspillere undervejs i forestillingen, bytter roller eller fungerer som en blanding af dramatikere, spillere, instruktører og tilskuere for at skabe en fælles oplevelse, et kunstværk eller udvikle en læringssituation. Det sker især i børne- og familieteater, dukketeater, hatteteater, men også i en lang række andre former for teateraktivitet som fx: dramapædagogik, forumteater, gadeteater, lovgivende teater, playback theatre og Theatre in Education. Forskellige former for multimedieforestillinger og crossover involverer også tilskuere som direkte medskabende via forskellige computerprogrammer og internettet (Stelarc fx). I Danmark spillede Tony og Tinas Bryllup af Nancy Cassaro i Unitarernes Kirke på Østerbro 2002 med publikum som de inviterede bryllupsgæster, mens afgangseleverne fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater spillede Marius von Mayenburgs sorte komedie Det kolde barn 2005, hvor publikum blev inddraget i både bryllup og begravelse. Se også Usynligt teater.

Bibliografi: Boal, A Spil! Øvelser og lege for skuespillere og medspillere 1995; Izzo, G Acting Interactive Theatre – A Handbook 1998; Jackson, T Learning through Theatre 1993; Pörtner, P Spontanes Theater 1972.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig