Dramapædagogik, nordisk samlebetegnelse fra begyndelsen af 1970'erne for en lang række teorier og arbejdsmetoder inden for drama og teater, der anvendes i uddannelses- og dannelsesøjemed fra førskole til videregående uddannelser og fritidsundervisning. Ideelt set søges læring, udvikling og erkendelse fremmet gennem deltagernes egen skabende virksomhed og refleksion i samspillet mellem sansning, bevægelse, følelser, tale, intellekt og forestillingsevne.

Teater er blevet brugt pædagogisk og didaktisk gennem hele den europæiske uddannelseshistorie fra det klassiske Grækenland til det 21. årh. Dramapædagogikken i det 20. årh. er stærkt påvirket af tanker om friere børneopdragelse og legens betydning for indlæring og personlighedsudvikling, tanker der stammer fra filosoffer og psykologer som Rousseau, J H Pestalozzi, Friederich Fröbel, Lev Vygotski, Maria Montessori, John Dewey og Jean Piaget. Meget DP bygger på bearbejdelser af russiske og amerikanske teaterpædagogers arbejde.

Nutidens DP anvender materialer og arbejdsmetoder fra ritualer og antik dramatik til moderne former for performance og multimedieforestillinger, samt en lang række arbejdsog udtryksformer fra mange andre fagområder som fx devising, eurytmi, forumteater, humanistisk skoledrama, improvisation, rollespil, skolekomedie og Theatre in Education.

I dag skelnes der især mellem tre hovedformål med DP, som dog også kan indgå med forskellig vægt i samme undervisningsforløb: 1) Drama til personlig og social udvikling, 2) Drama til emneforståelse og indlæring, 3) Drama som æstetisk/kunstnerisk formproces med produktion og analyse af teaterforestillinger. Ideelt set udvikler deltagerne sig både personligt og socialt, de lærer noget og de skaber et selvstændigt kreativt udtryk som formidler deres erkendelse og kunnen. Form og indhold i DP har affødt mange interessante debatter gennem årene om forholdet mellem drama og teater, fag og metode, proces og produkt, teori og praksis, kunst og pædagogik, pædagogik og terapi.

Omkring 1972 blev der i Danmark bl.a. brugt betegnelser som drama, dramatik, dramatisering, dramatisk virksomhed, pædagogisk dramatik, skabende dramatik, rytmik og dramik. Dramik blev foreslået som fællesbetegnelse, men ordet blev anset for at være for kunstigt, så pædagogområdet valgte dramatik som officiel fagbetegnelse fra 1970 til 1987, hvor man ændrede det til drama (‘at handle i livet og på scenen’), ligesom folkeskoleområdet havde gjort i 1976 med inspiration fra det engelske educational drama eller child drama. Midt i 1970'erne valgte gymnasierne og hf dramatik som officiel fagbetegnelse.

Faget har været obligatorisk på danske pædagogseminarier siden 1970, men på lærerseminarierne er det aldrig blevet linjefag. I stedet blev der i 1997 oprettet en 2-årig funktionsuddannelse i drama under De Pædagogiske Diplomuddannelser. På dramaturgistudiet i Århus blev pædagogisk drama indført i 1972, fra 1974 ændret til dramapædagogik. På Teatervidenskabeligt Institut i Kbh. blev der undervist i pædagogisk dramatik 1970-76, hvor det også skiftede navn til dramapædagogik. I folkeskolen har drama været valgfag i 8.-10. klasse siden 1976, og i gymnasiet har dramatik været forsøgsfag siden 1968 og valgfag på mellemniveau med eksamen siden 1988.

Der er tre DP-foreninger i Danmark: 1) Selskabet for Pædagogisk Drama stiftet 1967, som især samlede pædagoger, folkeskolelærere og højskolelærere, 1975 ændret til Dansk Dramalærerforening og i 1980 til Danmarks Dramalærerforening, som siden 1992 har udgivet Drama & Teater – i undervisningen. 2) Dramatiklærerforeningen for gymnasiet og hf blev stiftet i 1974 og har siden 1976 udgivet Replik. I dag hedder foreningen Dramatiklærerforeningen. 3) Dansk Amatør Teater Samvirke (DATS), der har afholdt dramakurser siden 1950'erne, kalder sig nu også Landsforeningen for dramatisk virksomhed bl.a. for at vise, at teatersamvirket også omfatter dramaundervisning.

På nordisk plan har der bl.a. været afholdt en række DP-konferencer af Nordisk Amatørteaterråd (NAR) og Kungälv – Nordens folkelige Akademi i Göteborg i 1970'erne. 1976 og 1982 blev der afholdt nordiske konferencer på Biskops-Arnö, og siden 1994 har netværket Drama Boreale afholdt konference på skift i et nordisk land hvert tredie år. Det norske Landslaget Drama i Skolen (opr. Teater i skolen 1963) er fællesudgiver af Drama – nordisk dramapedagogisk tidsskrift.

Internationalt har AITA/IATA afholdt Drama in Education Congress hvert andet år siden 1974. IDEA (International Drama/Theatre and Education Association), stiftet 1992, afholder konference i forskellige verdensdele hvert tredje år.

Bibliografi: Bolton, G Acting in classroom drama: a critical analysis 1999; Braanaas, N Dramapedagogisk historie og teori – Det 20. århundre 1999; Pusztai, I Stanislavskij-variationer. Skådespelarövningar som didaktiska instrument i pedagogiskt drama 2000; Rasmussen, B K ‘Å være eller late som om …’ Forståelse av dramatisk spill i det tyvende århundre 1990.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig