dialog

Dialog, af gr. diálogos ‘samtale’, ‘udveksling af argumenter om afgrænset emne’. Dramatisk D er en verbal interaktion mellem to (duolog) eller flere (polylog) personer, som adskiller sig fra almindelig samtale ved at være skrevet til scenen og ved at overværes af et publikum, som ikke aktivt kan deltage, de er altså både kommunikation mellem dramatiske figurer og med publikum.

If. flere genreteorier er D konstituerende for genren, jf.GWF Hegel ‘den ideelle dramatiske form er dialogen’ og Peter Szondi ‘dialogens suverænitet i dramaet spejler det faktum, at dramaet kun forholder sig til mellemmenneskelige forhold’. If. Szondi og andre normative positioner betones relationen mellem karakter, handling og D: hvem gør hvad mod hvem med disse ord, hvorfor og under hvilke omstændigheder. Et sådant lukket kommunikationssystem gør sig ikke mindst gældende i naturalismen med paradigmet om den fjerde væg. Men allerede i den sene naturalisme får D fx i Tjekhovs stykker mere karakter af vekslende monologer, hvilket if. Szondi ligefrem indvarsler en krise for det moderne drama. Strindbergs ekspressionistiske dramatik bestræber sig på at udtrykke indre psykologiske tilstande og bliver derfor i højere grad et anliggende mellem scene og sal. Med modernismen svækkes den type genrepoetik, der fordrer, at D skal være handlingsgenererende. Brechts episke drama insisterede på distance mellem D og handlen, mens Beckett og andre absurde dramatikere nærmest ophævede forbindelsen mellem D og handlen.

Et helt radikalt opgør med D i klassisk forstand finder vi i det postdramatiske teater (jf. H-T Lehmann). Med instruktørens voksende interesse for at behandle dramateksten som et materiale, der frit kan bearbejdes og underordnes andre forhold i opsætningen, afstod dramatikere som fx Heiner Müller og Elfriede Jelinek næsten fra egentlig D i deres dramatiske tekster. Det forhindrer naturligvis ikke, at der fortsat skrives moderne og aktuel dramatik, hvor D stadig fungerer glimrende på klassisk vis.

Bibliografi: Kennedy, A K Dramatic Dialogue 1983; Pfister, M Das Drama 1977; Törnquist, E Det talade ordet 2001; Vimala, H Dramatic Discourse 1995.