Agon, 1) Den kappestrid, som var udbredt i hele det offentlige liv i den antikke, græske bystat og senere i Rom. Det kunne være en kappestrid i retorik i de politiske fora og ved domstolene eller i atletik, hestevæddeløb, korsang, skuespilkunst og dramaopførelser ved de mange festivaler.

2) Et stilistisk begreb, som betegner den tilspidsede vekslen mellem argument og modargument i en dramatisk dialog. Fast bestanddel af handlingsforløbet i den ældre, attiske komedies første del. Findes også i tragedien, fx opgøret mellem Kreon og Haimon i Sofokles’ Antigone fra 441 f.Kr., hvor replikkerne er af præcis samme længde.

Om ordet Agon, oldgr. ‘konkurrence’, ‘kappestrid på lige vilkår’.

Bibliografi: Rehm, R Greek Tragic Theatre 1992.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig