Emil Poulsen, 1842-1911, dansk skuespiller. Debuterede som Erasmus Montanus Det Kongelige Teater 1867. Kgl. skuespiller fra 1880, titulær prof. 1900. Allerede i sine tidligste roller viste han et betydeligt talent, der i årene fremover skulle bære et stort og mangesidigt repertoire. Ps mandige statur, dannede væsen og smidige diktion gjorde ham selvskreven i det lyrisk-romantiske elskerfag, fx titelrollen i Christian Molbechs Ambrosius 1878 og Prinsen i Drachmanns Der var engang – 1887. Men han beherskede i særdeleshed karakterfagets sammensatte lidenskaber som fx Bisp Nicolas i Ibsens Kongsemnerne 1871, Shylock i Shakespeares Købmanden i Venedig 1872 og titelrollen i Molières Tartuffe 1876.

P søgte i sine fremstillinger bort fra den deklamatoriske stil og over imod det realistiske udtryk. Dermed blev han en eksponent for bl.a. den Ibsenske naturalistiske dramatik, startende med konsul Bernick i Samfundets støtter 1877 og sluttende med John Gabriel Borkman tyve år senere. Højdepunkterne blev Helmer i Et dukkehjem 1879 og Hjalmar Ekdal i Vildanden 1885. Den fornyelse, der prægede Ps replikbehandling og karakterdannelse, kom ikke hans virke (fra 1893) som sceneinstruktør til gode. Her var hans holdning konservativ, hvilket også hæmmede hans elevinstruktion, bl.a. fordi sygdom efterhånden gjorde ham arbejdet ulideligt. Han stod på scenen sidste gang i Drachmanns Vølund Smed 1898 og tog sin afsked 1900. Halvbror til Olaf Poulsen og far til Adam og Johannes Poulsen. Se også Teaterfotografi.

Bibliografi: Behrens, C Emil Poulsen 1911; Jacobsen, K William Bloch om skuespilkunst og sceneinstruktion 1979; Neiiendam, R Episoder og Personligheder 1964; Poulsen, A En skuespillers liv 1925.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig