Teaterforlag, forlagsvirksomhed, der forvalter og handler med opførelsesrettigheder til teaterforestillinger og således varetager dramatikeres og andre ophavsmænds rettigheder. T udgiver kun i sjældne tilfælde dramatikernes tekster. Distribution af dramatiske tekster er en forudsætning for, at skuespil kan produceres på andre teatre end dem, som de pågældende stykker oprindelig er skrevet til, og som ejer originalmanuskriptet.

T opstod i takt med bogmarkedets udvikling og den interesse for skuespiltekster, der voksede frem bl.a. ved et generelt brud på teater monopoler og en vækst i amatørteater (Den store teatergalskab). Tidligst i Frankrig i slutningen af 1700-tallet, hvor bl.a. Jean-Nicolas Barba udgav skuespil med tilhørende regibemærkninger, som grundlag for nye opførelser. I løbet af 1800-tallet blev skuespil også i stort omfang udgivet i andre lande, bl.a. siden 1830 af den legendariske Samuel French i London, hvis forlag stadig eksisterer.

Med lovgivning om forfatterrettigheder indgår T i et spind af rettighedsoverdragelser. Således lader en dramatiker, eller dennes arvinger, typisk en agent eller et T indgå aftaler med en række andre T, som hver dækker et geografisk område, fx Norden. Et teaters kontrakt med T omfatter herefter opførelsesretten til det konkrete skuespil inden for et afgrænset geografisk område, fx Kbh. eller på landsdækkende turné, og i en given periode. Kontrakten vil omfatte, at T skal godkende den eventuelle oversættelse og – hvilket ofte kan være konfliktfyldt – alle ændringer i forhold til tekst og regibemærkninger samt eventuelle særlige betingelser.

Som udgangspunkt udgør teatrets betaling – den såkaldte royalty, et begreb, der stammer fra den franske teaterlov fra 1791 – 10-12 % af teatrets billetindtægt, idet der dog oftest betales et minimumsbeløb pr. opførelse. Enkelte producenter af store musicals, med Cameron Mackintosh Ltd. og Andrew Lloyd Webber og hans Really Useful Group som de mest fremtrædende, administrerer ofte selv deres opførelsesrettigheder, der typisk omfatter hele forestillingskonceptet, og således pålægger andre opførelser at være kopier af førsteopførelsen, fx Lloyd Webbers Cats og The Phantom of the Opera.

De fleste danske dramatikere lader Danske Dramatikeres Forbund varetage deres rettigheder i Danmark, mens de i forhold til udlandet oftest er repræsenteret af et egentligt T. Der er dog en tendens til, at flere danske dramatikere også i Danmark lader sig repræsentere af et T, som i modsætning til Danske Dramatikeres Forbund kan tillade sig at promovere den enkelte dramatiker. I Danmark og Norden er Nordiska Strakosch det helt dominerende T. Af større udenlandske T kan bl.a. nævnes Josef Weinberger Ltd., Samuel French, Inc., Dramatists Play Service Inc. og Suhrkamp Verlag. På amatørteaterområdet er de to væsentligste danske T Dansk Teaterforlag og Teaterforlaget Drama, der er tilknyttet DATS.

Ts betydning for teatres repertoire kan ikke overvurderes. T udvælger selv de dramatikere, de ønsker at repræsentere, og ved selektivt at tilbyde skuespil til ét teater og ikke til andre, har T en magtposition, der aldrig tydeligt er beskrevet i dansk teaterhistorie, men som har været erkendt af lovgiverne, idet den danske teaterlov indtil 1990 havde en bestemmelse om, at det ikke var tilladt for teaterchefer at drive teaterforlagsvirksomhed. Se også Ophavsret.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig