Readymade, eng. ‘færdiglavet’, i billedkunst betegnelse for objekter beregnet til anden anvendelse, men udstillet som kunst, fx Marcel Duchamps pissoirkumme fra 1917. I teater er R en betegnelse for en person, der spiller sig selv og giver en forestilling en særlig kvalitet i kraft af personens ikke-skolede, autentiske look. Bruges en del i performances, fx de mange amatører, der fungerede som levende skulpturer i Billedstofteatrets forestillinger, eller børnene i Carpe Carpe Diem 1988 og dværgene i Snehvides billede 1994, begge af Hotel Pro Forma.

Bibliografi: Christoffersen, E E Hotel Pro Forma 1998; Elmer Billedstofteater 1977-1985 1995; Kirby, M ‘On Acting and Not-Acting’ i TDR vol. 16, 1972.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig