Billedstofteatret

Billedstofteatret. Påtrængende slægtninge, skabt af Kirsten Dehlholm, Per Flink Basse og Cathrine Poher til Glyptoteket 1979.

.

Billedstofteatret, Teaterkollektiv oprettet 1977 af bl.a. Kirsten Dehlholm, Per Flink Basse og Else Fenger. Forestillingseksperimenter med udgangspunkt i rum, visuelle tableauer, iscenesatte mennesketyper og uden narrative elementer. Specielt dyrkede B slowmotion og udforskede grænsen mellem tableau og bevægelse, ligesom det åbnede for et ritualiseret og ceremonielt begivenhedsteater. Forestillingerne var ofte specielt iscenesatte i forhold til konkrete rum, fx Zoner Glyptoteket 1981 baseret på koreografiske systemer bygget over eventyrenes faste rollefigurer, eller Tohundrede Louisiana Museet 1981, hvor tohundrede mennesker i almindeligt tøj forsvandt i havet ud for museet. Transsibirien Charlottenborg 1984 var en installation med 11 transistorradioer, 11 motionsromaskiner og 11 ventilatorer. Endelig blev Sirene Øbro-hallen 1984 opført med mytologiske, realistiske og symbolske handlinger. 1985 blev B nedlagt og afløst af Hotel Pro Forma. Se også Performance; Stedsspecifik forestilling.

Dramatiske værker: Et blåt optog Strøget 1977; Tredje tilstand Grå Hal 1979; Ildsvåde Gl. Strand 1980; Love Glyptoteket 1985.

Bibliografi: Elmer Billedstofteatret 1977-85 1995.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig