lysdesign

Lysdesign, Lysdesign. Indførelsen af det elektriske lys i slutningen af det 19. årh. var revolutionerende for teatrets scenografiske og skuespiltekniske virkemidler. Tidligere brugte man dagslys, vokslys eller tællelys. Lysene var placeret på forscenen lige bag rampen (rampelys), hvilket betød, at skuespillerne ikke kunne bruge den mere eller mindre mørkelagte bagscene. Med gasbelysning opnåede man en vis fleksibilitet både i placeringen af lyskilden og i kontrollen af lysstyrken, og med ellyset blev det for alvor muligt at belyse scenens fulde dybde samt at adskille scenen fra tilskuerrummets mørke og dermed forstærke teatrets illusion. Det realistiske design gør brug af lys, som usynliggør sig selv ved at skabe scenisk dagslys, og skyggerne minimeres. Lyset er her fortællende eller stemningsskabende. Det præsenterende design udpeger og indrammer aktøren med en følge- eller profilprojektør og er således med til at afgrænse et nummer eller en monolog. Det symbolske design (solopgangen i Ibsens Gengangere 1882 eller det grå lys i Becketts Slutspil 1957) fremhæver lyset som betydningsskabende. Det ekspressive design benytter som i moderne malerkunst lyset til at skabe et scenografisk farvet rum, hvor skygger bliver en dominerende del af udtrykket uden nødvendigvis at have fortællende karakter – som fx Robert Wilsons visuelle teater, hvor lyset er det helt afgørende virkemiddel. Endelig kan L være konceptuelt, dvs. det bærende element som skaber scenen formelt og som betydning, fx HotelProFormas Operation: Orfeo 1993, hvor en trappe vha. lyssætningen forandres fra flade til rum og udgør forestillingens bærende idé eller James Turrells Wedgework IV 1974, hvor lyset i et uafgrænset rødt rum svinger mellem at have materiel og visuel karakter.

Et L rummer en plan for forestillingens lyssætning i forhold til øvrige elementer som tekst, scenografi, kostumer, arrangement. Lyset skaber rytme gennem skift, fokus gennem indramning, dybde i rummet og fremhæver skuespillernes krop, bevægelser og mimik. En vigtig effekt er blackout.

Bibliografi: Romer, P Lys: design og planlægning 1994.