Kukkasseteater, betegnelse for den gængse vestlige type af teaterrum siden renæssancen, hvor teaterlokalet med prosceniumsåbningen er opdelt i to dele: publikum i den ene del ser skuespillerne og dekorationen i den anden del som i en stor perspektivkasse – kukkasse. Fra naturalismen og fremover taler man om denfjerde væg mellem scene og sal. I mere overført betydning betegner K nedvurderende det traditionelle teaters skarpe skel mellem scene og sal. Kukkasseteatermodellen går igen i biografen og i tv-apparatet.

Bibliografi: Edström, P & Piha, P Rum och teater 1976; Edström, P Varför inte teaterlokaler för människor? 1990.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig