Kinesik, gr. kinésis ‘bevægelse’, kommunikation mellem mennesker gennem gestus og mimik; læren om skuespilleres ansigtsudtryk, gestus og kropssprog. Det grundlæggende ved K er, at hver kultur udvælger et afgrænset antal bevægelsesmønstre ud af flere muligheder. I teatersammenhæng giver K lejlighed til at analysere skuespillernes interaktion, samspillet mellem bevægelse og tale samt det gestuelle sammenspil mellem to eller flere aktører.

Forskellige teaterformer har haft divergerende meninger om K. Eksempelvis lagde naturalismen stor vægt på K, der skulle medvirke til at uddybe figurernes psyke, mens Antonin Artaud ligefrem prioriterede kropssproget frem for talen. Brecht plæderede for social K, der skulle fremhæve den enkelte figurs sociale status og karakteregenskaber, og det absurde teater lader ofte K stå i modsætning til talen, fx ‘lad os gå’, mens regibemærkningen lyder: de bliver stående.

Bibliografi: Elam, K The semiotics of theatre and drama 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig