Gøglerens rettigheder, sv. lekarerätten af lekar ‘leger’, ‘spillemand’, ‘gøgler’ eller mangel på samme, gammel svensk lov, som blev nedskrevet ca. 1220 i Västgötalagen, der var inspireret af katolsk romerret. Loven siger oversat: ‘Dette er legerretten. Bliver en leger slået, da skal det altid være ustraffet. Bliver en leger såret, en som går med gige eller farer med fiol eller tromme, da skal man tage en utæmmet kvie og føre den op på tinghøjen. Siden skal man rage alt hår af halen og siden smøre den. Siden skal man give ham (legeren) nysmurte sko. Siden skal legeren tage kvien om halen, og en mand skal slå til med en skarp pisk. Kan han holde den, da skal han have det gode dyr og nyde det, som en hund nyder græs. Kan han ikke holde den, skal han have og tåle det, som han fik, skam og skade. Han kan aldrig bede om mere ret end en hudstrøgen trælkvinde.’ Teaterhistorikeren Chr. Ludvigsen mener, at denne tidlige lov mod løsgængeri kan betragtes som den første teaterlov i Norden.

Fyrsternes faste gøglere og skjalde blev måske hyldet, men i Västgötalagen er den omvandrende gøgler så godt som retsløs eller fredløs. Loven udtrykker øvrighedens holdning til folk, ikke mindst de mange nyligt frigivne og fattige trælle, som forsøgte at tjene til livets ophold på en anden måde end det bofaste flertal af befolkningen. Lignende opfattelser kan man genfinde langt senere: gøglere og andre teaterfolk havde lav social status; deres omflakkende levevis var en provokation over for magthaverne, som så en mening i at lovgive mod dem for at bevare ro i det lokale, sociale hierarki. I sin takketale for Nobelprisen 1997 henviste Dario Fo til kejser Frederik IIs tilsvarende lov fra Messina på Sicilien 1221: Contra joculatores obloquentes (Mod gøglere, der spotter og smæder). Se også Infami; Social status.

Bibliografi: Andreasen, J Munken i Vaande. Dramatisering af en folkevise 1983; Fo, D ‘Contra joculatores obloquentes’ i Årsberetning 1997 Institut for Dramaturgi Aarhus Universitet 1998; Holmbäck, Å & Wessén, E Svenska Landskapslagar 1946; Ohlmarks, Å De svenska landskapslagarna 1976.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig