futurisme

Futurisme, kunstretning med hjemsted i Italien og forfatteren Filippo Tommaso Marinetti som vigtigste agitator. I 1909 udsendte han det første futuristiske manifest, der hyldede det moderne menneske og teknologiens vidundere. Den futuristiske kunst skulle være bevidst anti-æstetisk, et udtryk for maskinalderens hektiske rytme. Sproget blev renset for al syntaktisk tradition, og ‘ord i frihed’ uden logisk sammenhæng bombarderede ved ‘de futuristiske aftener’ tilhørerne med voldsomme sanseindtryk. Tre af Fs manifester beskæftiger sig med teatret og betegner et opgør med det psykologisk fortællende drama og skrivebordsdramatikeren. Teatret skal hente inspiration fra varieté og cirkus. Det skal være spontant, a-logisk, ultrakort og syntetisk. Selv omsatte Marinetti sine teorier i praksis i korte scenesynteser, der skulle provokere et borgerligt publikum. I 1914 var Marinetti på foredragsturné i Rusland, hvor hans idéer vandt genklang hos revolutionære kunstnere som Vladimir Majakovskij, Eisenstein og Meyerhold. I Italien stillede F sig med dens hyldest til krigen og volden i den fascistiske propagandas tjeneste, i Rusland kunne den bruges i kampen for en selvstændig proletarisk kultur. Marinettis krav om destruktion af fortidens mesterværker og om maskinernes erobring af teatret blev af Meyerhold ført ud i den yderste konsekvens. Hans scene kunne minde om en science fiction-fabrik med fantastiske maskinkonstruktioner: stilladser med platforme, gangbroer, trapper og svinghjul, redskaber for skuespiller-akrobater, optrænet i Meyerholds ‘biomekaniske’ system.

Bibliografi: Kirby, M Futurist Performance 1986; Lista, G Théâtre futuriste italien 1-2, 1976.