Biomekanik, betegnelse for måden dyr og mennesker bevæger sig på. Meyerhold studerede de europæiske og asiatiske konventioner for, hvordan man bevæger sig på scenen, så det får en teatral effekt, og fandt ud af: man involverer altid hele kroppen, forskyder ligevægten, forstørrer eller formindsker bevægelserne, holder skiftevis igen og giver los, samt indtager den for publikum mest interessante eller overraskende stilling. Brugen af stemmen følger tilsvarende regler. Fra 1918 udformede han sit eget system for teatral biomekanik.

Bibliografi: Bochow, J Das Theater Meyerholds und die Biomechanik 1997; Law, A & Gordon, M Meyerhold, Eisenstein and Biomechanics 1996.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig