fortæller

Fortæller. Bodil Alling i Gruppe 38s H. C. Andersenforestilling Den lille pige med svovlstikkerne i Århus 2003 instrueret af Catherine Poher.

.

Fortæller, en rolle med den særlige funktion i direkte henvendelse til publikum at føre det ind i og gennem en forestilling, kommentere forløbet, meddele tilskuerne forudsætninger for handlingen, der ikke fremstilles på scenen, viden det måske ikke er i besiddelse af m.m. F har således forbindelse tilbage til koret i det antikke græske teater. F kan være en selvstændig rolle, som fx i Thorton Wilders Our Town 1938, men dens funktioner kan også lægges i munden på karakterer, der i øvrigt tager del i handlingen. I Shakespeares Henrik V optræder figuren Chorus, der med en prolog til hver akt dels stimulerer publikums fantasi til at forestille sig begivenheder, der ikke kunne fremstilles på scenen i deres helhed (slagscener), dels giver de nødvendige historiske forudsætninger for handlingen. Kjeld Abell benyttede F bl.a. i Den blå Pekingeser Det Kongelige Teater 1954 og Kameliadamen Det Ny Teater 1959, der fra sin fortællerposition med mellemrum træder ind i handlingen. Nikolaj Cederholm lod i Simon Østre Gasværk Teater 2004 titelpersonen Simon Spies sætte fortællingen i gang og løbende kommentere handlingen, som han forholdt sig distanceret til.

F i oprindelige teaterformer i Asien og Afrika er meget fremherskende som fx dalang i indonesisk wayang og griot i vestafrikansk tradition. I flere senere teaterformer har forestillingens roller overtaget Fs funktion, som fx i Peking opera hvor figurerne, når de kommer ind på scenen, først beretter, hvem de er, og hvad deres situation er, før de går ind i rollen. I børneteatret føres børnepublikummet ofte ind i en forestillings historie af en F, som efterfølgende kan gå ind i en eller flere af dens figurer. En form som bl.a. Gruppe 38 ofte bruger

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig