Gruppe 38

Gruppe 38, børneteater, lille storbyteater i Århus, stiftet 1972 med fokus på komedier om hverdagsproblemer. Kunstnerisk uenighed mellem nye og gamle i G førte i 1983 til dannelse af Teater 83, hvorefter G spillede en del svensk dramatik. Fra 1990'erne iscenesatte G poetiske, fabulerende, til tider absurde og barske fortælleforestillinger, som fx den grumme Hans og Grete af H.C. Andersen 1999, den stilfærdige En lille sonate over eventyret Rødhætte af Brødrene Grimm 2000, og i 2003 H.C. Andersens Den lille pige med svovlstikkerne og Poul sine høns, der fabulerer over grusomheden i den kendte børnesang. G turnerer en del i udlandet. Se også Fortæller.

Teaterpriser: Danmarks Teaterforeninger, Reumert-Prisen (Årets børneteaterforestilling).

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig