fabulae

Fabulae, samlebetegnelse for en række klassiske, romerske spiltyper, hvor tilnavnet ofte hentyder til forskellige kostumer eller fodbeklædninger, som skuespillere bar: 1)Fabula Atellana, atellansk farce, en rustik, syditaliensk farceform med masker.

2) Fabula crepidata, latinsk komedie med græske emner; crepidata var navnet på en sandalagtig græsk sko.

3) Fabula palliata (lat. pallium ‘en græsk kappe’, himation ‘draperet overstykke’), hvor både karakterer og kostumer var skabt efter græsk forbillede. Formen blev skabt i det 3. årh. f.Kr. og varede ca. 200 år. Bl.a. Plautus og Terents skrev fabulae palliatae.

4) Fabula praetexta, en mere tragisk form, der behandlede romerske emner. Praetexta hentyder til patriciernes purpurkantede togaer, som spillerne bar. Formen stammer fra det 1. årh. e.Kr. og er muligvis blevet opført i forbindelse med romerske triumftog eller begravelsesprocessioner.

5) Fabula riciniata, en mime-form, der har navn efter spillernes firkantede hætte ricinium.

6) Fabula saltica (lat. salto ‘danser’ eller ‘springer’), en pantomimisk maskedans opstået sent i det 1. årh. e.Kr.

7) Fabula satura (‘skål med blandede frugter’), professionelle forestillinger i Rom i det 4. og 3. årh. f.Kr. De bestod af en række sange (cantica), danse og musiknumre uden nærmere sammenhæng. Kunne også være et komisk efterspil til en tragedie. Satura er ikke forløberen for ‘satire’.

8) Fabula togata hentyder til en privatpersons tøj i modsætning til en embedsmands eller soldats og var en form for politisk, social satire, en serie løst forbundne dagliglivsscener med skikkelser fra lavere klasser opført i privathuse.

Om ordet Fabulae, lat. fabula ‘fortælling’.

Bibliografi: Baere, W The Roman Stage: A short History of Latin Drama in the time of the Republic 1968; Bieber, M The History of the Greek and Roman Theater 1961.