Lybier Publius Afer Terents

Artikelstart

Lybier Publius Afer Terents, ca. 185-159 f.Kr., romersk komediedigter. Alle hans 6 komedier er bevaret, hvilket beror på, at de var pensum i middelalderens latinskoler og de mest opførte klassiske komedier i 1400- og 1500-tallet. Ligesom Plautus bearbejdede T især den nye attiske komedie for det romerske publikum. Derfor udspiller de sig stadig inden for det græske miljø, den typiske komedieintrige og med de typiske komediekarakterer. Men i stedet for farceagtig gøgl, grove sjofelheder og karikaturer er der en højere grad af realisme, et pænere, mere finslebent sprog, en stram, om end indviklet komposition og frem for alt elegance.

I Pigen fra Andros 166 f.Kr. og Eunukken 161 f.Kr. kombinerer T fx forskellige græske komedier og opnår dermed, at flere handlingsstrenge griber ind i hinanden med en spejlende og differentierende effekt. Komikken består i, at intet viser sig at være som man forventer: Pigen er ikke den man forestiller sig, og den vidtløftige søn er pligtopfyldende. Den ellers så strenge far er angerfuld og overbærende som i Selvplageren 163 f.Kr., og slaven er ikke så snedig som man – og han selv – tror, de elskende er allerede gift, svigermoderen er ikke sur og gnaven, men kærlig, og hetæren (luderen) hjælper til at bevare ægteskabet som i Svigermoderen 165 f. Kr. Det komplicerede spil af forstillelse, forveksling, fejlvurdering og afsløring tjener til at fremhæve personernes individuelle særpræg, og Ts komedier imødekommer smagen hos et dannet og reflekteret publikum. Se også Terentsscene.

Dramatiske værker: Phormio 161f.Kr.; Brødrene 160 f.Kr.

Bibliografi: Lefèvre, E Die Römische Komödie. Plautus und Terenz 1973.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig