Atellansk farce, opkaldt efter byen Atella nær Napoli. AF var lavkomiske, folkelige spil som spottede, hvad man opfattede som en plump og indskrænket landbefolkning. De blev opført som maskespil med faste scener, intriger og karakterer – bl.a. klovnefigurerne tossen Maccus og pralhansen Bucco, den enfoldige gamling Pappus og den pukkelryggede Dossenus. Populære i Rom fra 200-tallet f.Kr. til omkring år 0. Indtil år 100 f.Kr. blev AF opført som amatør- og improvisationsspil. Derefter skrevne tekster, udført af professionelle skuespillere og knyttet som efterspil til tragedier. Sammen med de beslægtede flyakerspil var AF til stor inspiration for Plautus. Kun overleveret i fragmenter.
Bibliografi: Lefèvre, E Das römische Drama 1978.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.