eventyrspil

Eventyrspil, eller tryllekomedie, spektakulær teaterform af eventyr, magi og overnaturlige væsener – alt det der går imod naturens orden, gerne iklædt stort teatermaskineri, som kunne fylde publikum med undren. I Frankrig opstod E som féerie i Théâtre du Marais’ mytologiske pragtforestillinger midt i 1600-tallet, fx Abbé Boyers Ulysse dans l’Isle de Circe 1648. Féerie blev især populær i 1800-tallet fra den første, Alphonse Martainvilles Le Pied du Mouton 1806 og med den største, Anicet-Bourgeois’ Les Pilules du diable 1839. I løbet af århundredet overgik féerie til mest at være børneteater.

I Tyskland kaldtes E Zauberstück eller Zauberposse og var en særlig form for Alt-Wiener Volksstück. Zauberposse opstod i 1700-tallet med dramatikere som Joseph von Kurz og Philipp Haffner og ikke mindst Emanuel Schikaneder med Die Zauberflöte 1791 til musik af Mozart. Højdepunktet kom omkring århundredeskiftet og mistede sin betydning i midten af 1800-tallet. I England findes stilen mest i senviktorianske og edwardianske pantomimes, som tog elementer fra féerie i 1800-tallet som hos J R Planché og E L Blanchard på Drury Lane.

I Danmark var Casino hjemstedet for E med H.C. Andersen som central dramatiker. Han trak på inspiration fra Alt-Wiener Volksstück i forestillinger som Meer end Perler og Guld Casino 1849, Ole Lukøje Casino 1850 og Lykkens Blomst Det Kongelige Teater 1845. Men også Th. Overskou med fx Capriciosa 1851, Erik Bøgh med Kalifen paa Eventyr 1857 og Alt-Wiener dramatikerne Ferdinand Raimund og Johann Nestroy var en del af det eventyrlige repertoire på Casino.