Amfiteater, gr. amfi ‘omkring’ og theatron ‘skueplads’ bygning med tilskuerpladser hele vejen rundt om skuepladsen, også kaldet arenaen; i romersk oldtid en oftest ellipseformet bygning. Typisk opførtes gladiatorkampe som på Colosseum i Rom (80 e.Kr.) og Arenaen i Verona (1. årh. e.Kr.), som i vor tid bruges til operaopførelser. A kunne undertiden sættes under vand, så der kunne opføres regulære søslag. Siden ofte anvendt om teater med buet trappeformet tilskuerareal som fx Teatro Olimpico (1584) i Vicenza, der søgte at genskabe antikkens teater, mens demokratiske tanker om teatret som et fællesrum lå bag den amfiteatralske opbygning af Wagners festspilhus i Bayreuth 1876. I nazityskland blev et antal A opført til de såkaldte Thingspiel, som skulle celebrere regimets myter. I Danmark findes A bl.a. på Bellahøj, Frilandsmuseet, Aarhus Universitet og i Hedeland ved Roskilde. I udendørsteatre betyder den ‘amfiteatralske’ opbygning, at spillet ikke er illuderende, men i langt højere grad fungerer som et samspil med publikum.

Bibliografi: Fischer-Lichte, E Theatre, Sacrifice, Ritual 2005; Nicoll, A The Development of the Theatre 1966.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig