Hedeland

Hedeland, udendørs amfiteater etableret i 1996 i en nedlagt grusgrav i Hedehusene vest for Kbh. med plads til 4.500 tilskuere. En selvejende institution, Teater Hedeland, stiftet 2001 med det formål at præsentere opera og anden teaterproduktion ved 1-2 opførelser om sommeren. Teater Hedeland er egnsteater i Høje-Taastrup, Greve og Roskilde kommune, mens staten pr. 1.1.2007 har overtaget de amtslige forpligtelser fra Kbh. og Roskilde Amt i en overgangsperiode. Teatret ledes fra 2003 af Claus Lynge.

Dramatiske værker: Verdis Requiem 1996; Lucia di Lammermoor 1998; Manon Lescaut 2000; Rigoletto 2002; Den flyvende Hollænder 2003; Carmina Burana 2004; Tosca 2005; Nabucco 2006.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig