Willie Flindt, f. 1942, dansk instruktør og performancekunstner, uddannet i Danmark og England. F tilhører en yderst eksklusiv kreds af ikke-japanske nō-skuespillere, hvilket han blev uddannet til 1965-69 ved Komparu-skolen i Tokyo. 1985 stiftede han s.m. Kirsten DehlholmHotel Pro Forma, og de to har samarbejdet om flere forestillinger bl.a. Dobbeltøksens Hus/XX Kanonhallen 1998 og Monkey Business Class Malmö Musikteater 1996 i coproduktion med den japanske performancegruppe Dumb Type, som F har udført flere tværkulturelle projekter sammen med. Fs æstetik er præget af hans mangeårige engagement i japansk teater, hvor flere performative kunstarter mødes i et stramt, enkelt grafisk udtryk, hvilket også er kommet andre performancegrupper til gode, bl.a. Exment og Von Heiduck.