Terentsscene, sceneform, gengivet i tidlige renæssancemanuskripter som fx manuskriptet Lyoner-Terents fra 1493 som illustration til Terents’ stykker. T har ikke noget med det klassiske romerske teater at gøre, men er resultatet af humanisternes genopdagelse og rekonstruktion af antikken. T bestod af en fri forscene med 4-5 døråbninger på rad og række på bagscenen med forhæng for. Mellem døråbningerne var der søjler som en slags arkade. Forhængene kunne også hænge rundt om åbninger til en pavillonlignende bygning. Hver åbning var indgangen til et hus, der tilhørte en af rollerne, og rollens navn stod skrevet over åbningen. Handlingen foregik så på gaden på forscenen foran husene. Man kan betragte T som en reminiscens af middelalderenssimultanscene eller som en udbygning af middelalderens gøglerscene med et forhæng i baggrunden til skjul for skuespillerne. Endvidere kan man betragte den som et forstadie til det, der med indføjelse af perspektivet blev til renæssance- og barokscenen. Man mener, at teorierne om T har deres udspring i teateropførelser i 1480'erne udført af Julius Pomponius Laetus, professor i retorik og latinsk sprog ved Roms Universitet. Opførelserne byggede på, hvad man kunne udlæse af Aelius Donatus’ kommentarer til Terents fra 300-tallet e.Kr.