Sebastiano Serlio

Sebastiano Serlio, 1475-1554, italiensk maler, arkitekt og teoretiker. Arbejdede gennem sit liv flere steder bl.a. i Rom, Venedig og Paris. I Rom kom han i forbindelse med Baldassare Peruzzi, hvis manuskripter og tegninger blev et væsentligt grundlag for Ss betydelige arbejde: den rigt illustrerede skriftsamling L’Architettura, hvoraf 5 bind – ud af i alt 7 – blev udgivet i perioden 1537-51. Det indeholder bl.a. fortolkninger af Vitruvius’ teorier og anvisninger på antikkens arkitektur til brug for renæssancens bygningsværker. Bind 2, der udkom i 1545 under Ss ophold ved det franske hof, omhandler teatret. Heri anskueliggøres scenerier til dramaets tre grundtyper: templer og paladser til tragedien, borgerhuse med bordel og butik til komedien og landskab med træer og hytter til satyrspillet. Der er tale om faste vinkelrammer med perspektivmalede motiver og udskæringer for døre og vinduer, opstillet symmetrisk på hver side af scenen, og en ligeledes perspektivisk baggrund. Der redegøres også for scenelysets generelle funktion og om effektlys, fx sol og måne. Bindet, der oprindeligt blev udgivet på italiensk og senere på fransk, hollandsk og spansk, kom i engelsk oversættelse i 1611 og fik kolossal betydning for udviklingen af barokteatrets dekorationskunst med de store perspektivscener og diagonalperspektivet. Se også Barok; Kulisse; Perspektiv; Renæssance.

Bibliografi: Hewitt, B The Renaissance Stage – Documents of Serlio, Sabbattini and Furttenbach 1958.