Henri Nathansen, 1868-1944, dansk dramatiker og instruktør, uddannet jurist 1892. Som dramatiker bedst kendt for Indenfor Murene 1912, om det københavnske jødiske miljø, han kendte til bunds. Ns forfatterskab præges af konflikt mellem rodfasthed og udlængsel. Han var fascineret af verdensborgeren Georg Brandes og brugte ham som model til Dr. Wahl Det Kongelige Teater 1915. Fra 1909-11 var N ansat ved Det Kongelige Teater som instruktør og satte selv sine stykker op – første gang Daniel Hertz 1909 s.m. William Bloch, som han skrev en bog om i 1928. I 1919 kom han til Dagmarteatret, hvor han bl.a. instruerede den danske førsteopførelse af Strindbergs Dødsdansen 1920. Se også Fremkaldelse; Naturalisme.

Bibliografi: Kvam, K ‘Dødsdansens danske førsteopførelse’ i Teatervidenskabelige Studier 1, 1969.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig