Georg Fuchs, 1868-1949, tysk teaterteoretiker og instruktør, påvirket af Nietzsche. I opposition mod naturalismen gjorde F sig til talsmand for en teaterreform: i programskrifterne Die Schaubühne der Zukunft 1905 og Die Revolution des Theaters 1909 skrev han bl.a. om behovet for reteatralisering, ‘teatrets frelsende budskab’ og ‘suggestionens rytmiske kraft ’ og forsøgte som instruktør på Münchner Künstlertheater 1908 at realisere sin idé om en plastisk kunst. I begyndelsen af 1920'erne stillede F sine visioner til rådighed for et fascistisk inspireret teater, men var alligevel politisk for tvetydig til at vinde genhør.

Bibliografi: Prütting, L Die Revolution des Theaters. Studien über Georg Fuchs 1971.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig