Freie Bühne

Artikelstart

Freie Bühne, teater startet 1889 i Berlin på initiativ af kritikeren, forfatter og instruktør. Otto Brahm. Forbilledet var det to år ældre Théâtre Libre i Paris. FB åbnede med Ibsens Gengangere, og teatret betød et gennembrud for den naturalistiske dramatik, instruktion og scenekunst i Tyskland. FB præsenterede skuespil af bl.a. Ibsen, Strindberg, Émile Zola og Lev Tolstoj. Centralt i det tyske repertoire stod Gerhart Hauptmanns socialt kontroversielle dramatik. Som Théâtre Libre var FB et foreningsteater med lukkede medlemsarrangementer, som ikke var omfattet af censur. En ulempe var, at teatret ikke rådede over en fast scene og derfor var henvist til matiné-forestillinger på andre Berlinerteatre. Efter pionerårene blev FB inkorporeret i Deutsches Theater, som Brahm i 1894 overtog ledelsen af.

Bibliografi: Schley, G Die Freie Bühne in Berlin 1967.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig