Deutsches Theater Berlin

Deutsches Theater Berlin, tysk teater grundlagt 1883 af instruktøren og dramatikeren Adolphe L’Arronge i det oprindelige Friedrich-Wilhelmstädtisches Theater. Fra 1894 sørgede Otto Brahm for naturalismens indtog med Gerhart Hauptmanns Die Weber og forestillinger af Ibsen og Arthur Schnitzler. 1904 afløstes han af Max Reinhardt, som 1905 overtog ledelsen af DTB og 1906 grundlagde intimteatret Kammerspiele ved siden af. Åbningsforestillingen var Strindbergs Gespenstersonate i Edvard Munchs dekoration og Reinhardts egen iscenesættelse – med sine klassiker-iscenesættelser og samtidsdramatik gjorde han således teatret kendt i hele verden. 1933 overgik det til staten og blev lukket i 1944. Efter krigen lå DTB i DDR-delen af Berlin og blev genåbnet i 1945. Fra 1946-62 satsede skuespilleren og instruktøren Wolfgang Langhoff på moderne sovjetrussisk og østtysk dramatik og ‘klassikere som ægte samtidige’, men blev i 1963 afløst af skuespilleren Wolfgang Heinz, i hvis direktionsperiode Brecht-eleven Benno Bessons berømte forestillinger faldt. En iscenesættelse af Goethes Faust I faldt ikke i DDR-ledelsens smag og tvang 1970 Heinz til at træde tilbage. På trods af problemer med de komplicerede politiske betingelser, lykkedes det efterfølgeren, instruktøren Gerhard Wolfram at slå nye toner an – ikke mindst takket være instruktøren Alexander Langs groteske stil.

Fra 1991 ledte Thomas Langhoff DTB gennem de vanskelige år efter genforeningen. Hans sensible iscenesættelser og Frank Castorfs ekstreme ‘spilleversioner’ afspejlede på hver deres vis tidens kunstneriske klima. Fra 1996-99 havde DTB Die Baracke, en ‘yngre’ scene bl.a. under ledelse af Thomas Ostermeier. I dag råder DT over 2 scener ved siden af hovedscenen, Kammerspiele og Box. Direktør for DTB siden 2001 er dramaturgen Bernd Wilms. Se også Episk teater; Max Reinhardt.

Bibliografi: Kuschnia, M 100 Jahre Deutsches Theater Berlin 1883-1983 1983.

Teatrets hjemmeside