Dionysos

Artikelstart

Dionysos, en af de ældste og mest mangesidede guder i den antikke, græske mytologi. Han er kendetegnet ved dobbelthed, kontrast og evnen til at skifte identitet og besidder såvel mandlige som kvindelige og dyriske træk. D er vinens og frugtbarhedens gud. Han ynder at svinge sine lange slangekrøller i dansen og stampe med sin falloslignende thyrsosstav, så vinen sprøjter op af jorden – men han kunne være lige så destruktiv. Han kunne bringe sine tilbedere i den vildeste ekstase – som når mændene hengav sig til vinens rus, eller når hans kvindelige tilhængere – bacchanter og mænader – (‘vanvittige kvinder’) drog ud i bjergene, opførte sig som mandlige jægere, fik styrke til at sønderrive vilde dyr og oplevede gudens kraft ved at spise råt kød (sparagmos). D er guden for den vilde natur, seksualiteten, indvielsen i mysterierne og for et velsignet liv efter døden. Han er tilmed en demokratisk gud, eftersom han lod alle deltage i sine fester. Han er ikke i mindre grad dansens, maskens, forklædningens og forvandlingens gud. D blev fejret ved flere fester, hvortil der hørte maskering og rolleombytning, som når unge mænd klædte sig som kvinder ved overgangen til voksenstatus. Et fællestræk ved hans kulter var korsang og dans, fx dithyramben. De løsslupne satyrspil, hvor koret bestod af unge satyrer med hestehale, bukkeunderkrop, stor stumpnæse og lange falloser under ledelse af den ældre Silen, var umiddelbart knyttet til ham. Grunden til, at D er teatrets gud, skal ikke findes i et enkelt, men i kombinationen af hans mange forskellige træk og evner. I Rom hed han Bacchus. Se også Apollinsk/dionysisk.

Bibliografi: Carpenter,TH& Faraone, E A Masks of Dionysus 1993.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig