satyrspil

Satyrspil, Satyrer var if. græsk mytologi små, drukne, lystige og lystne naturvæsener, mennesker med hesteører og -hale. S har deres oprindelse i Dionysosfestivalernes fri og muntre behandling af de græske myter, hvor satyrer optrådte med hurtige bevægelser og dans, højrøstet humor og ublu tale. If. traditionen sluttede de klassiske dramatikerkonkurrencers tre tragedier med et S. Euripides’Kyklopen ca. 408 f.Kr. og Sofokles’Sporhundene menes at være de eneste overleverede S. Der er ingen forbindelse mellem satyrspil og græske komedier og heller ikke mellem S og moderne satire. Gustav Wied dyrkede sin egen form for S med fx Adel, Gejstlighed, Borger og Bonde. Fire Satyrspil 1897 og Dansemus 1905.

Bibliografi: Bieber, M The History of the Greek and Roman Theatre 1961; Pickard-Cambridge, A The dramatic festivals of Athens 1968; Sutton, D F The Greek Satyrplay 1980.