Anna Bloch, 1868-1953, dansk skuespiller. Debut 1885 på Det Kongelige Teater. I samarbejde med instruktøren og (fra 1887) ægtemanden William Bloch aktualiserede og nuancerede hun pigebarnet og den helt unge kvinde både i et traditionelt og aktuelt repertoire med stor opfindsomhed i det gestiske, i kostumering, stemmemodulering og stemningsskift. Hun medvirkede i ægtemandens epokegørende naturalistiske iscenesættelser af Holberg omkring århundredeskiftet og må anses for en pioner i naturalistisk skuespilkunst.

Teaterpriser: Ingenio et arti.

Bibliografi: Bloch, A Fra en anden Tid 1930; Christiansen, E Nogle Træk af mit Liv og dansk Teaters Historie 1930; DBKL.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig