Weimarstil, klassicistisk iscenesættelses- og spillestil udarbejdet af Goethe og Fr. Schiller på hofteatret i Weimar omkring 1800. Ws ophøjede æstetik var et modtræk til tidens naturlige, sandhedssøgende spillestil og forfægtede idéen om ‘den gode smag’ og teatret som et humanistisk dannelsessted. Kroppens plastik, det tyske sprogs udtale, præcision i replikbehandlingen, gennemarbejdede forestillinger, symmetriske grupperinger, harmoni og tableauernes skønhed skabte en fin balance mellem ynde og fornuft. W havde stor betydning for Johanne Luise Heibergs plastiske udtryk.

Bibliografi: Carlson, M Goethe and the Weimar Theatre 1978; Flemming, W Goethes Gestaltung des klassischen Theaters 1949.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig