Sociodrama, lat. socius ‘fælles’, gr. dran ‘handling’, en form for improvisationsteater, der beskæftiger sig med forholdet mellem menneske og samfund. I modsætning til psykodrama, der også er opfundet af den rumænskfødte, men Wien-uddannede læge og psykoterapeut Jakob Levy Moreno, står kollektivet i centrum. S indeholder tre grundfaser: 1) Introduktion eller opvarmning, hvor et emne og en situation aftales i gruppen, 2) fælles improvisation over emnet og 3) analyse og perspektivering, hvor deltagerne diskuterer forløbet og de løsninger, der er blevet foreslået. S er en kropslig, emotionel og kognitiv bearbejdelse af et samfundsrelevant emne og benyttes i mange uddannelser og til problemløsning i organisationer. I Skandinavien har især den svenske læge og sociodramatiker, Björn Magnér, inspireret S.

Bibliografi: Magnér, B Medveten människa – en metod att utforska förhållandet mellan individ och samhälle 1976 & Hur vet du det? Socioanalys i praktiken 1980; Sternberg, P & Antonina, G Sociodrama: Who’s in your shoes? 1994.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig