psykodrama

Psykodrama, gr. psyche ‘sjæl’, drama ‘handling’, ‘skuespil’, terapeutisk behandlingsmetode, der bearbejder enkeltindividers problemer i improviseret teaterform. P benytter sig af flere teknikker, men generelt består et forløb af tre faser: 1) opvarmning, hvor der skabes en tryg atmosfære i gruppen, 2) drama, hvor en person fortæller om sig selv og derefter bliver hovedperson (protagonist) i det efterfølgende, improviserede gruppespil, hvor de andre deltagere kan fungere som hjælpe-jeg’er for hovedpersonen, 3) delefasen, hvor gruppen og psykodramainstruktøren diskuterer erfaringer fra forløbet. I undervisningssammenhæng kan der være en fjerde fase, dialogfasen, hvor pædagogiske og terapeutiske aspekter diskuteres mere generelt. P er især udviklet af den rumænskfødte læge og psykoterapeut Jakob Levy Moreno, der studerede i Wien. Han ønskede dels at skabe en mere direkte og interaktiv form for behandlingsmetode end Freuds psykoanalyse og dels at reformere det konventionelle teater, men hans avantgardistiske sceneeksperimenter, Stegreiftheater, forargede det traditionelle publikum ved sin umiddelbarhed og indsigt i sociale forhold i samtiden. I 1925 flyttede Moreno til USA, hvor han grundlagde The Psychodramatic Institute i Beacon nord for New York. I dag findes der psykodramauddannelser i mange lande. På Dansk Center for Psykodrama i Odense varer uddannelsen til psykodramaleder tre år og til psykoterapeut fire år.

Bibliografi: Moreno, J L Who shall survive? 1953 & Psychodrama I-III 1964; Røine, E Psykodrama – terapi gjenom eksperimentelt teater 1978.