skene

Skene, oldgr. ‘telt’. Oprindelig et telt som kunne flyttes rundt i periferien af orchestra i det antikke, græske teater. Fra 460-tallet f.Kr. et rektangulært træhus på stenfundament med en dobbeltdør i midten flankeret af to fløjdøre, placeret bag orchestra. S blev brugt som rekvisit- og omklædningsrum og som akustisk bagvæg for dialogen. Behængt med bemalede tæpper fremstod S som et palads, hytte eller hus og angav sammen med gudestatuer dramaets verden. Fra 300-tallet f.Kr. bygget i sten og forsynet med paraskenia (sidefløje). Se også Dionysosteatret.

Bibliografi: Bieber, M The History of Greek and Roman Theatre 1939; Wiles, D Greek Theatre Performance. An Introduction 2000.