Rundhorisont, stort buet bagtæppe, der omslutter ca. 2/3 af scenen fra gulv til loft. R påmonteres en vertikalt hængende cylinder og løber i en bueformet skinne ophængt under snoreloftet og benyttes især ved brug af drejescenen og fritstående plastiske opstillinger. Giver en illusion af rummets uendelighed og er velegnet til indirekte reflekteret lys, projektioner og andre lyseffekter, fx drivende skyer. Forløberen for den moderne R var en kuppelhorisont, udarbejdet af Mariano Fortuny og indrettet i Paris 1906 og kort efter i Berlin. Den bestod af en tungt manøvrerbar halvkuppel. En form for R kendtes allerede i 1800-tallet som et buet bemalet prospekt, der dannede baggrund for panoramaer og dioramaer. I dansk teater ses R benyttet fra 1920'erne.