reception

Reception, tilskuerens indoptagelse og historiske modtagelse af teatrets kommunikative handlinger. Denne kan foregå som en fortolkningsmæssig, følelsesmæssig eller mental proces, hvor rollen som tilskuer konkretiseres i forestillingens udformning. Den historisk foranderlige forventningshorisont til teater som institutionel kunst er bestemmende for R. R er først og fremmest en dynamisk proces, som foregår her og nu, og hvor forskellige betydninger i værket aktualiseres i kraft af den kommunikative handling som både afsender og modtager er en del af.

Receptionsanalysen har beskæftiget sig med den faktiske værkreception, men har også set på relationen mellem værk og modtager og værkets implicitte tilskuer, dvs. det niveau i værket, som inviterer tilskueren til at komme indenfor og udfylde de tomrum, som ethvert værk mere eller mindre er betinget af. Det er ofte kun i kraft af tilskuerens adgang til værket, at dette bliver en sammenhængende betydning. Tilskuerens skabende aktivitet bliver i moderne teater større og større, i og med at værket bliver mere og mere tvetydigt, modsætningsfyldt og åbent. Fx arbejder en instruktør som Eugenio Barba bevidst med forskellige receptionstyper: én som ikke forstår sproget, men nyder dansen og rytmen, én som ser det hele bogstaveligt, én som ser sammenvævningen af symboler, metaforer og henvisninger og som er åben for personlig fortolkning af forestillingens uløselige ‘knuder’, og endelig den tilskuer, som ser igennem forestillingen og ser de reelle handlinger, den består af. Se også Perception.

Bibliografi: Barba, E De flydende øer 1989; Eco, U The role of the Reader 1984; Iser, W Prospecting, From Reader Response to Literary Anthropology 1989.