privatteater

Privatteater, teater, som har privat ejerskab og hvor det er muligt at opnå privat fortjeneste. Begrebet anvendes i Danmark om teatre, der ikke modtager offentlig støtte, idet man dog gerne overser, at sådanne teatre, som fx Privat Teatret, ofte modtager et indirekte tilskud gennem deltagelse i en offentligt finansieret abonnements- eller refusionsordning.

P-begrebet erstatter omkring 1885 begrebet sekondteater. Inden offentlig teaterstøtte blev udbredt, var i princippet alle teatre bortset fra Det Kongelige Teater privatteatre, hvilket også kommer til udtryk i Justitsministeriets to betænkninger om Ps forhold fra hhv. 1941 og 1952.

I den store teatergalskabs tid dækkede begrebet P dog dilettantklubber, der uden offentligt billetsalg opførte skuespil med amatører; ‘private personer’. Den mest ansete af disse var Borups Selskab. Men også i de højere kredse dyrkedes P: den teater- og især skuespillerindeforgabte grev Danneskiold-Laurvig etablerede i 1760 de første (kendte) privatteaterforestillinger i festsalen på Christiansborg, hvor Charlotta Dorothea Biehl forestod opsætningen af følsomme franske lystspil med en række medlemmer af aristokratiet.

Bibliografi: Betænkninger angående Privatteatrenes Forhold 1941/52.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig