Paryk, hovedtøj udformet som en frisure. På en tætsluttende hætte eller net fæstnes menneske-, dyre- eller nylonhår. P er en væsentlig del af maskeringen og ofte uundværlig for såvel den historisk orienterede som den karakteriserende kostumering. P har i forskellige perioder været en del af modebilledet fx i antikkens Egypten og i Rom, hvor farverne rød og blond var de foretrukne for ellers mørkhårede kvinder af en vis social status. I 1600- og 1700-tallet var P fortrinsvis et maskulint udtryk med den stiliserede allongeparyk og den hvidpudrede piske- eller pungparyk. I 1960-70'erne fik parykken en modemæssig renæssance, og man så nu også parykker af kunstfibre. På teatret følger parykken sminke- og kostumeudtrykket, men benyttes også symbolsk i type og farve, fx det gule tossehår til Holbergfiguren Arv, rød for diabolske eller sleske figurer, blond for uskyldens helt og heltinde; stereotyper, der har været brugt i århundreder.

Bibliografi: Smith, C R The Theatre Crafts Book of Make-up, Masks and Wigs 1974; Wulff, B Perukmakerne på Kungliga Teatern 1773-1923 1991 .

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig