Påskespil, middelalderlig religiøs genre, som handler om opstandelsen. P antages at have udspring i påskeliturgien, bl.a. kendes en dialogpassage fra 900-tallet mellem englen og Mariaerne ved graven fra det schweiziske St. Gallen kloster. Efterhånden udvidedes spillet med optrin fx med en salvehandler og apostlene Johannes og Peters væddeløb til graven. I Norden er det ældste bevarede liturgiske P fra Linköping i 1200-tallet. Det blev stiliseret fremført af præster og diakoner med alteret som ‘graven’. I senmiddelalderen forekom P om Kristi historie uden for Norden som store iscenesættelser med ganske krasse effekter opført af borgerne på byens torv. Der er her mere tale om passionsspil.

Bibliografi: Krogh, T Ældre dansk Teater 1940; Wickham, G The Medieval Theatre 1974.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig